Region høreapparat gratisDe danske regioner tilbyder gratis behandling samt høreapparat til alle danske borgere i det offentlige sygehusvæsen. Det eneste krav er, at man har en henvisning til høreapparatbehandling fra en ørelæge. Alle kan lave en tidsbestilling hos en ørelæge, og man behøver ikke at have en henvisning fra egen læge. Ofte kan det dog anbefales at gå til egen læge først for at få udelukket en række andre problemer. Egen indkomst eller formue er ikke afgørende.

Lange ventetider er et stort problem i det danske sundhedsvæsen – også i de audiologiske afdelinger. De fleste steder er der helt op til ét års ventetid, mens der på flere afdelinger er helt op til to års ventetid. Frit sygehusvalg er dog en mulighed, som man frit kan benytte, også selvom sygehuset ligger i en anden region. Man skal dog forvente en ventetid på helt op til ét år.

Et høreapparat fra det offentlige er kun til låns, og skal derfor afleveres tilbage, når det ikke bruges mere – eksempelvis ved udlevering af et nyt høreapparat. Hvis høreapparatet går i stykker eller mistes, er der dog ikke erstatningspligt, som udgangspunkt. I et sådant tilfælde har brugeren krav på udlevering af et nyt høreapparat.

Hvert halve år indgår/forlænger det offentlige sundhedsvæsen aftalerne med producenterne af høreapparater. Udvalget af høreapparater hos det offentlige kan derfor variere, og vil også være væsentlig mindre og af lavere kvalitet end hos private høreklinikker. Sundhedsvæsenet kan tilbyde næsten alle modeller, men rækken af mærker er relativ ukendte. Det offentlige har budgetter, som skal overholdes – i modsætning til private høreklinikker.

Udover gratis behandling og høreapparat fra det offentlige sundhedsvæsen, tilbydes der også gratis tilpasning, ørepropper, slanger og batterier. Din kommune skal derudover tilbyde gratis introduktion og undervisning i brug af høreapparat.

PRØV ONLINE HØRETEST NU
  • Gratis & anerkendt høretest
  • Tager kun 2-3 minutter